Så er jeg tilbage efter en fantastisk sommerferie, og et bryllup der simpelthen var som taget ud af et eventyr :) Det hele har forløbet så fint, og Nina var så skøn i sin fine kjole..
På trods af beige krav til min kjole, endte jeg med at tage min nytårs kjole på - den sorte blonde. Jeg startede dagen i min nyindkøbte beige kjole, men jeg satte mig i et eller andet og kjolen blev beskidt bagpå. Heldigvis havde jeg den sorte kjole med og med Ninas tilladelse skiftede jeg til den. Alt i alt er jeg glad for det, for jeg elsker den kjole og føler mig så tilpas i den.
Nedenunder kan i se først den beige og så den sorte :)
Jeg beklager billedet vender som det gør, men jeg kan simpelthen ikke vende det den rigtige vej :(
Nu når ferien er overstået er det på tide at vende tilbage til mit forløb. For selvom jeg har fået meget ros af venner og familie der ikke har set mig siden oktober 2011 i Bosnien for vægttab, er jeg selv ikke tilfreds endnu og vil gerne tage mig mere. Nu da Nina er blevet gift flytter hun til Århus, og derfor skal jeg til at fortsætte primært on my own, og onsdag starter jeg på nyt arbejde fuldtids, så dette bliver endnu en ekstra udfordring jeg skal tænke på mht dette forløb. Jeg har hidtil tilrettelagt alt andet omkring træning for det har været min prioritet, og det er det stadigvæk, men med arbejde hver dag fra 9-17 og en times kørsel hver vej, bliver det svære at finde tid til træning.
Men det er jeg fast besluttet på, og planen er, at tabe yderligere 15 kg inden nytår. Pt er det samlede vægttab på ca 21-23 kg (svinger lidt), og nytårsaften vil vægten forhåbentlig fra dags dato sige minus 15 kg, og dermed minus 35-37 kg alt i alt siden start i november 2011. I ferien har jeg trænet i gennemsnit 2-3 gange i ugen og passet lidt på med kost, men jeg indrømmer at det slet ikke har været som det burde. Derfor skal der virkelig lægges kræfter i forløbet igen nu :)
Mon ikke det hele nok skal lykkes med hårdt arbejde og lidt held ;) Imorgen skal jeg til 80-års fødselsdag, og (klicheagtigt) starter jeg forløbet fra mandag af. Der vil jeg veje mig, og min ugentlige vejning vil være om mandagen som jeg vil skrive om her inde. Jeg håber der stadig er interesse i at følge med ;)
xoxo Belma