tirsdag den 11. september 2012

Saturday is the day :)

Kære alle

Jeg vil lige komme med en kort opdatering på gårsdagens vejning. i går var det 1½ uge siden Nina og jeg påbegyndte vejning, og der sagde vægten minus 1.7 kg. Det er super dejligt at vægten atter går ned, og mit mål om at nå minus 30 kg i alt inden d. 1/11-2012 ser måske lidt realistisk ud. Dette vil betyde minus ca 13 kg fra nu af, og jeg ved godt, at der kun er 8 uger til minus 13 kg og det er ALT FOR MEGET, men jeg vil gøre mit bedste. Hvis det ikke lykkes så er det også ok, for så er jeg tæt på minus 30 og man skal huske at være glad for det man har opnået alligevel :)

På lørdag holder jeg fest for at fejre at jeg for små 4 uger siden blev 25 år. Jeg har købt to forskellige kjoler, og hvilken det ender med ved jeg endnu ikke, men jeg glæder mig til at kunne have en kjole på og føle mig pæn ;)

Nu skal jeg til IKEA med Nina og shoppe lidt, og i den forbindelse kan i lige få et billede af mig i en str. M bluse ;)


Kan bare ikke finde ud af at vende det skide billede, men tror nok man kan se lidt alligevel ;)

xoxo Belma

fredag den 7. september 2012

Så sker der lidt :)

Kære alle

I går var det 7 dage siden Nina og jeg gik i gang med vores fælles træning, og dermed også en uge siden vi påbegyndte vejning. Siden mandag hvor jeg vejede mig sidst har jeg tabt yderligere 300 g , så på den her uge der er gået i alt siger vægten nu minus 1,2 kg. Det er dejligt at se, at kg stadig gerne vil af, og at jeg med hårdt arbejde og beslutsomhed forhåbentlig kan nå mit endelige mål på minus 40 kg, og gerne de 30 af dem inden der er gået et år af dette forløb :)

Jeg har helliget mig løb, og det er faktisk den eneste motionsform for mig lige nu. Jeg er stadig i fitness centret engang i mellem, men jeg er blevet glad for udendørs løb, så jeg vil udnytte denne glæde, for jeg VED at det snart ændrer sig.

Det er allerede nu koldere at løbe end det var for bare to uger siden, og jeg kender mig selv og ved at om få uger vil jeg hade udendørs løb :) Jeg træner hårdt og spiser nogenlunde fornuftigt, men jeg er ikke helt så fanatisk som jeg var inden ferien. Der trænede jeg HVER dag i mindst 1½ time, og var striks omkring mad. Nu har jeg fx i denne uge "kun" trænet 5 gange og har spist sundt men ikke helt så godt som jeg gerne vil. Alligevel virker det og jeg taber mig, hvilket jeg er glad for. Dette er dejligt, så jeg ikke behøver stresse mig selv og være ked af alt for meget træning, men jeg skal oppe mig lidt mere end nu, og så kommer de sidste kg forhåbentlig af.

Til sidst vil jeg lige efterlade jer med to billeder af mig selv - det første er fra sommer 2011 i Vejle, og det sidste er fra sommer 2012 i Kroatien. Håber I kan se en forskel ;)

Vejle 2011
 
Kroatien 2011
 
xoxo Belma

søndag den 2. september 2012

The magic pill called Nina :)

Kære alle

Første blog efter påbegyndt træning med min dejlige søster. Vi havde vores første fælles løbetur efter ferien i torsdags, og det var rigtig skønt at komme tilbage i det vante løberammer. Jeg nyder stadig at løbe med Tommy, lige så meget som jeg nyder at løbe med Nina, men det jeg allermest er glad for ved denne træning med Nina er den vejning det medfølger :)

Vi stratede også i torsdags med fælles vejning med, som nu ca skal ligge hver torsdag og søndag. Siden torsdag og til i dag hvor vi lige har overstået vejning har jeg tabt 900 g. Næsten 1 helt kg på bare to og en halv dag - me like. Jeg kan ærligt sige, at det har været gennem træning og en lille regulering af kosten, men jeg har på ingen måde sultet mig selv eller trænet mere end jeg burde. Faktisk trænede jeg slet ikke i fredags, så jeg er imponeret af mig selv.

Men jeg er realistisk, og ved at der også er en del spænding med nu her, og jeg forventer på ingen måde 1 kg på få dage fremover - hvis vi kan sige et kg om ugen som før, så vil jeg vre godt tilfreds. Vi har ikke sat etdecideret mål faktisk, men mit eget mål er stadig det samme - jeg vil gerne tabe mig 40 kg i alt siden start. Pt. siger vægten minus 22.8 kg siden jeg var på mit højeste, så der er lidt vej endnu, men det skal jeg nok nå - det er hundrede procent. Jeg kunne ideelt set tænke mig at runde de 30 kg inden 1/11-12, for det vil markere 30 kg på præcis 1 år, men nu må vi se. Realistiske og små skridt er vigtige mod det store mål, og derfor skal jeg huske at sætte pris på dem også, og ikke lade mig slå ud af det endelige mål.

Jeg ved ikke hvad det er Nina gør ved mig, for det er jo stadig min krop der gør arbejdet med eller uden hende, men hun kan bare et eller andet der sætter den i gang, og som gør at jeg formår at tabe mig med vejningerne hos hende :)

Imorgen skal vi på roadtrip til KBH, så jeg ved ikke lige hvad dagen byder på træningsmæssigt - den tid den sorg. hehe

xoxo Belma