onsdag den 31. juli 2013

Så blev det uge 10

Kære alle

Så kom tirsdagen i går, og dermed vejning og afslutning på uge 10. Det har været en mærkelig uge op til, for jeg har godt vidst jeg ikke ville nå mit mål med et kg om ugen, så jeg har kæmpet med at synes, at hvilket som helst vægttab er godt nok. Jeg er meget utålmodig og vil bare gerne have det skal ske meget hurtigere end det gør, og egentlig kunne der rasle flere kg af med en større indsats, for jeg indrømmer, at jeg ikke er på 100 procent. Jeg kunne godt træne mere og længere, og jeg kunne spise meget sundere end jeg gør nu - for pt. vil jeg sige jeg er på 80-85 procent i gennemsnit, men det føles bare rigtigt lige nu.

Jeg taber mig ikke 1 kg i ugen, men jeg taber mig og på et eller andet tidspunkt skal vægten nok gå langt nok ned. Det er vigtigt for mig at hovedet også følger med, for det gjorde det ikke sidst. Sommer 2013 hvor jeg havde tabt de 23 kg var jeg fysisk 23 kg lettere, men i mit hoved var jeg stadig stor, og jeg havde mange problemer med det hele.

Først og fremmest så jeg ikke vægttabet og det resulterede i at jeg jo tog det hele på igen. Dernæst var det svært at finde tøj og være glad, for jeg følte stadig jeg var stor og ikke havde ret til alle de ting jeg købte. Det er meget mærkeligt, for man tror at vægttab vil løse ens problemer og man automatisk bliver mere glad, men når man næsten hele ens liv har været "erotisk buttet" hahahahaha så er det altså ikke så lige til.

Jeg har lært meget siden sidst, og lige nu er jeg glad for mine fremskridt - selvom de er små og langsomme. Der er dage hvor jeg er knap så glad og bliver grebet af rastløshed, men jeg skal bare holde ved, og glæde mig over selv de små forandringer - de er jo mod det bedre :)

Men vejningen i går fik nogenlunde, og vægten siger nu minus 7,7 kg efter 10 uger. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke er vildt begejstret for knap 8 kg kan altså endnu ikke ses på min krop. Den eneste forandring er en lidt mindre dobbelthage, men jeg skal minde mig selv om, at sidste gang kunne jeg først se noget selv efter 12-13 kg, så jeg skal holde ved.

Knap 8 kg efter 10 uger er OK for nu, og jeg skal være glad for det går ned ad med vægten og ikke op ad, så jeg kæmper i hvert fald videre...:)

xoxo Belma

mandag den 29. juli 2013

Dagen før dagen :)

Kære alle

Imorgen er det afslutning på uge 10, og hold nu op en masse mærkelige følelser det får op i mig. På den ene side virker det som om vi kun har været i gang i et par uger, men på den anden side så virker det som om jeg har været i gang i en evighed.

Jeg har ikke foretaget vejning sdiden uge 8, hvor vægten sagde minus 7,1 kg, og jeg er ret så spændt på hvad den vil sige imorgen. Jeg ved den ikke siger minus 10 kg som er 1 kg om ugen, for min indsats har ikke været derefter, men jeg er bare glad hvis den går ned, for det endelige mål skal jeg nok nå.

Jeg har sat et delmål sammen med min søster som er det første jeg skal prøve at nå - inden 1/9-13 vil jeg gerne have tabt mig 11,9 kg for så vil jeg være under et bestemt tal som er en lille milepæl for mig. Pt. ser det nogenlunde realistisk ud, så jeg er spændt på vejning sidst i august :)

Men først er der jo morgendagens vejning, og den skal lige overståes inden jeg kan tænke helt så langt frem som sidst i august.

Mere info følger imorgen ;)

Jeg sad i dag og læste mine tidligere blogs igennem, og faldt over den jeg skrev da der var gået 10 uger sidst jeg påbegyndte. Dengang sagde vægten minus 11.2 kg efter 10 uger, og det ved jeg godt ikke bliver tilfældet denne gang, men jeg er nød til at fokusere på at det skal være vedvarende og ikke hurtigt !!

xoxo Belma

torsdag den 25. juli 2013

Så blev der shoppet tøj for den store guldmedalje - i billeder :)

Kære alle

Først, jeg ved godt at der ikke er kommet 9 ugers update i tirsdags på vejning, men det er fordi jeg har sprunget den over. Jeg trængte bare lige til en lille pause i træning, og kunne ikke nå det resultat til vejning som jeg havde sat mig, så jeg valgte at udskyde vejning en uge. Det betyder ikke at jeg skal dovne den og slipper for træning hele tiden - jeg skal stadig veje det som planen er på tirsdag :)

Så næste status på vægt er tirsdag der kommer i næste uge ;)

Meeeeeeeen jeg er gået lidt amok med shopping de sidste par dage, og vil lige dele mine nye skatte med jer. Jeg ved godt, det meste er sort, men det er jo min farve og den jeg følger mig bedst i, så det vil nok aldrig ændre sig helt. Amok er måske så meget sagt, for der er for max 600 kr alt i alt, men mange ting er der da :)

Så nyd en blog med mange billeder :)

 
Denne bluse er i brun, og er sådan lidt løs uden at være alt for baggy :)


Super glad for denne cardigan - er vild med læder på skulderne og at den er lang foran men normal bagpå :)

 
Maxikjole med "snor"=bælte sat ned fra 199 til 99, og sørme om ikke hun sagde 49kr ved kassen ;)
Maxikjole på - har desværre ikke gulvlangt spejl, men det ØNSKER jeg mig, så sæt i gang ;)
 
 
Sort tætsiddende kjole med nitter
 
Ikke nitter der stikker ud af kjolen og er klamme, men så fine runde nitter :)
 
Sort top med pailletter :) Den er jeg ret vild med, specielt fordi ryggen er almindelig, så det ikke bliver for bling bling
Ryggen :)
 
 
Toppen og cardigan sammen - ELSKER DET :)
 
 
Sidst, men ikke mindst super fake sølv ringe fra HM til 39 kr for alle 7. Jeg gætter på, at min finger er grøn og ringene røde efter en enkelt håndvask, men who cares :)


 
Yndlings ring fra samlingen - hint hint Tommy Nielsen ;) (ps, er IKKE nøgen på billedet!!) :)
 
xoxo Belma









 


tirsdag den 16. juli 2013

Første milepæl nået :)

Kære alle

Jeg er lige kommet ud af et dejligt koldt bad, for som en eller anden tosse startede jeg dagen med 1 times fitness på min cross maskine. :) i går aftes var jeg ude at løbe så mine ben er lidt mærkede, men det er jo tirsdag og vejning så jeg skulle lige have en last chance workout som de kalder det i The Biggest Loser :)

Jeg er henrykt over at kunne fortælle, at mit første lille delmål nu er nået - jeg er under et forfærdeligt tal, og det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg ville ønske vægten sagde minus 35 kg men jeg er jo også realistisk og 10% tålmodig, så kan godt vente hehe. 

Lige nu sagde vægten minus 1,7 kg siden sidst og i alt betyder det minus 7,1 kg siden start :) jeg burde have minus 8 kg men jeg er godt tilfreds, for har også været på ferie hvor hyggen vægtede mere end motion, og derfor er 7 kg helt fint. Det er jo ikke et spørgsmål om hvor hurtigt jeg kan komme ned i vægt men hvor sundt og vedvarende.

Jeg vil bare dele glæden med jer, og nu skal jeg gøre mig klar til min søde veninde Kamilla kommer og vi skal hygge med frokost og film. Skal nok forsøge at være sund i dag, hehe ;)

Xoxo Belma 

fredag den 12. juli 2013

Hvad har jeg dog tænkt på....?


Kære alle

Denne blog bliver lidt spredt for der er forskellige ting jeg lige skal dele med jer. Først, så glemte jeg at skrive blog tirsdag d. 2 juli som var afslutning på uge 6. Vægten sagde da minus 800 g hvilket betyder, at jeg fra start på 6 uger har tabt mig 5,4 kg. 

For tre dage siden var det så afslutning på uge 7 men der foretog vi ikke vejning, for jeg har holdt ferie i uge 27 hvor jeg var i Frankfurt med Tommy til Ironman. Jeg var kun ude at løbe 1 gang i Frankfurt de 4,5 dag jeg var der nede og ellers bestod træningen af at gå super meget i 30 graders varme, så vægten er alligevel ikke gået op. Heller ikke ned, men jeg er ok tilfreds med ikke at have taget på. 

Næste vejning bliver derfor på tirsdag, hvor det er afslutning på uge 8. Jeg satser meget på, vægten siger minimum minus 6.9 kg i alt, for så er jeg under et tal som irriterer mig rigtig meget, og at være under det vil være rigtig godt for mig. Ideelt set burde vægten sige minus 8 kg efter 8 uger men med sygdom og ferie er jeg jo ikke helt efter planen, og jeg tror ikke at jeg kan tabe mig næsten 3 kg inden tirsdag, men jeg gør hvad jeg kan :)

Når vi nu snakker om Ironman så er jeg nød til at fortælle, at min super seje kæreste gennemførte Ironman European Championship så jeg er utrolig stolt af ham. 


Så hvor fin han er i sin Finisher t-shirt og medalje :)

Hans flotte præstation har inspireret mig meget, og jeg har derfor gjort noget som synes utrolig dumt lige nu- jeg har meldt mig til Berliner Halvmarathon  :/ 

Jeg har ALDRIG løbet mere end 7-8 km, så det er virkelig en fuldstændig åndssvags udfordring jeg har givet mig selv, men nu skulle det f..... Være. Jeg har behov for et mål at træne efter og hvorfor skulle jeg ikke også kunne få succes :)

Derfor hedder det nu fokus på vægttab frem til november 2013, hvor jeg skal mest muligt ned i vægt, og fra november har jeg fået lagt træningsprogram der skal træne mig op til halvmarathon. Grundformen pt siger 2-3 km uden problemer, så umiddelbart er der lang vej endnu, men halvmarathon er først 30.03.2014 så jeg tror på det :)

Nu ser jeg først og fremmest frem til vejning og afslutning på uge 8. Det er helt vildt at der er gået 2 måneder, for jeg ser ingen forandring, men jeg skal bare holde ved og så kommer det nok stille og roligt.

Xoxo Belma