lørdag den 29. marts 2014

Fortsættelsen :)

Kære alle

Hold da op; 2.5 år er der gået siden jeg startede på denne blog, og stadigvæk er der mange der gider læse med på trods af alt det nederlag jeg har lidt, og alle de gange jeg har startet uden at gennemføre.

Så tusind tak til jer der stadig følger med og velkommen til eventuelle nye læsere :)

Lige for at opsummere hvad det egentlig er den her blog går ud på til jer der læser med for første gang:

I november 2011 startede jeg på mit livs hårdeste vægttabs forløb med min helsefreak søster Nina. Efter utællelige tidligere forsøg, var dette her den første succesfulde gang, og på små 5 måneder tabte jeg 18 kg. Måtte så i foråret 2012 holde ca to måneders pause af personlige årsager, men vendte så stærkt tilbage, og i juli 2012 sagde vægten minus 25 kg. Det var mit store ønske, at have en fin kjole på til Ninas bryllup som også var i juli 2012, og det mål opnåede jeg.

Var dog langt fra tilfreds og så næsten ingen forandring når jeg kiggede i spejlet, selvom vægten sagde minus 25 og tøjet var gået fra str. 46 til 40 og fra xxl til M/L. Mentalt var det slet ikke fuldt med og selvom jeg den dag i dag på billeder sagtens kan se jeg var meget mindre end jeg er i dag, kunne jeg desværre ikke se det den gang, og mest af alt derfor er jeg tilbage hvor jeg startede :((

Jeg har siden hen forsøgt mig et par gange og prøvet at start igen men uden held, så here we Go again :)

For to uger siden begyndte Nina og jeg igen med vejning og efter to uger siger vægten minus 3.8 kg. Det er jeg ok tilfreds med, og mit første delmål er, at tabe i alt 14 kg inden 1/7-14. Det endelige store mål er minus 40 kg i alt, men det tænker jeg ikke lige på nu - et skridt af gangen som Nina siger.

Pt er det kosten jeg taber mig ved, da træning "kun" består af løb og gang på mit løbebånd max et par gange i ugen. I kan nok huske at jeg før løb mindst 5 km hver dag og styrketrænede et par gange i ugen ved siden af, men den kondi har jeg SLET ikke nu, så jeg starter stille og roligt ud.

Melder mig dog i lokalt fitnesscenter her i Ny Højen snarest for bare at have lidt af det med også.

D. 19/5-14 skal jeg løbe Femina Løbet på 5 km, og jeg er ret sikker på at Alt for Damerne løb 5,5 km i august 2013 var sidste gang jeg sådan rigtigt løb udenfor, så der er MeGET der skal trænes op inden løbet her i maj, men det skal jeg nok nå.

Så derfor, nuværende fokus ligger på løb i maj samt minus 14 kg inden 1/7-14. Jeg VED jo godt at jeg kan, så nu skal jeg fandme også vise det. 

Og så her til slut noget heeeeeelt andet: kender I det, hvor man taber en halv liter skyr på gulvet og lortet går i stykker og man så skal bruge 20 min på at tørre klistret ulækkert skyr op? (Skyr som jeg vel at mærke i forvejen hader, er nu blevet dobbelt så vammelt!!!).



Anyway, det var bare lige kort omkring mit nye x 10 forløb, og jeg håber I stadig vil følge med. Statistikken på besøgende igår efter første blog siger at I gør, så thumbs up til jer :)

Xoxo Belma