Jeg plejer jo ikke at skrive blogs i weekenden, men da jeg på det sidste grovt har forsømt at uploade mine blogs, vil jeg lægge denne blog ud. I dag skulle Nina og jeg have været ude på vores løbetur, men det aflyste jeg i samtykke med Nina da jeg simpelthen var så træt.. Meeeeeen, dårlig samvittighed indhentede mig senere på aftenen, og takket være svigerforældrenes julegave til min dejlige kæreste, kunne jeg alligevel klemme ca. to timers træning ind hjemme hos mig selv, idet træningscentret lukkede kl, 16 og det derfor ikke var en mulighed at lette samvittigheden der :)
Tommy fik en boksesæk og handsker i julegave, men da boksesækken er en ordentlig krabbat på 25 kg og vores loft ikke liiiiiiige er udstyret til denne boksesæk, valgte jeg at sætte vores sengebord helt ind til væggen, og dermed bruge boksesækken alligevel. Sidste år gik jeg til boksning fast to gange i ugen i ca. tre måneder indtil jeg simpelthen opgav fordi jeg var i for dårlig form :) Men jeg blev bidt af sporten og er rigtig glad for at bokse. Denne glæde kunne jeg så udnytte hjemme :)
Det blev som sagt til ca to timers træning hvor jeg først varmede op med nogle sjove og mærkelige selvopfundne øvelser til godt musik, og derefter boksede i lidt over en time, for til sidst at slutte af med 20 min. træning til mavemusklerne (eller dem der engang skal blive til muskler)...:)
Jeg fik taget få billeder så godt som jeg nu kunne selv med le mobilos og dem kan I se nedenunder :
På trods af ordentlig forberedelse og forbinding inden under boksehandskerne fik jeg vanen tro en ordentlig blodsamling mellem min lille finger og ring finger. Dette er simpelthen typisk for mig hver gang jeg bokser, men heldigvis gør det ikke ondt :) På billedet er det nok svært at se, men tro mig - det er mega tydeligt in real life ;)
Jeg vil afslutte bloggen med at sige, at jeg varmt kan anbefale boksning til alle der kunne have lyst. Det kræver ingen tallent eller viden i forvejen - man lærer det hele hen ad vejen. Det er rigtig dejlig konditions- og styrketræning, og man får svedt en hel del i løbet af sådan en time :) Det skal lige for en god ordens skyld nævnes, at jeg går til boksning i fitness centret så det er motionsboksning på sække og ikke på andre mennesker ;)
Jeg glæder mig til at dele tirsdagens blog med jer hvor jeg forhåbentlig kan fortælle, at jeg har rundet de 14 kg som afslutning på uge 14 samt eventuelt dele lidt info vedrørende kost, da jeg jo skal til det foredrag jeg reklamerede for sidst :)
Måske ser jeg nogen af jer der ?? :)
xoxo Belma
Ingen kommentarer:
Send en kommentar