fredag den 22. juni 2012

En svær kamp at kæmpe

Kære alle

Jeg troede aldrig, at jeg skulle overleve igår og i dag, men heldig vis sidder jeg jo og skriver blog, så mon ikke jeg klarer mig fint :)

I onsdags var Nina og jeg til crossfitness, og det må nok siges at have været en skide hård time. Under selve træningen virkede det ikke slemt, men når man kommer hjem med buler og kvaster over hele kroppen og masser af blå mærker (uden at have slået sig), så ved man, at træningen har været hård. Det var nødvendigt for mig at holde pause igår og ikke træne, for jeg kunne slet slet ikke bevæge mig. Ud over fysisk udmattelse fra træning er jeg også forkølet med feber og ondt i halsen, så jeg er skide ynkelig lige for tiden :)

I dag fik jeg hivet mig selv op til træning, og Nina og jeg fik lige 1½ times træning nede i DGI-Huset Vejle, iden jeg kunne smide mig på sofaen og se fodbold :)

Imorgen skal jeg til Sct. Hans hos svigerforældrene, men inden det kan nydes skal jeg ud at løbe med Nina. Det er ved at være et stykke tid siden vi løb udenfor, og det glæder jeg mig til. Jeg kæmper rigtig meget mentalt med hele dette forløb for tiden, for det er rigtig hårdt at yde maximalt når kroppen bare er smadret og brugt, men jeg vil IKKE give op, så den skal altså bare tage sig samme :)

Bloggen slutter her, for har ikke så meget nyt at skrive, vil dog lige smide et par billeder ud af mig selv, før dette forløb gik i gang. Jeg FATTER ikke at det er mig, og endnu mere fatter jeg ikke, at venner, familie, kæreste ikke greb fat i mig og sagde, at jeg liiiige skulle skære ned på chokoladen og andre gode sager ;) Men skidt, bedre sent end aldrig, og nu ser jeg forhåbentlig ikke sådan ud mere :)



Som datoerne viser er billederne ved at være gamle, men tro mig, det er ikke engang min største vægt der blev vist på vægten den gang - jeg tror, at jeg i november 2011 da vi gik i gang med dette forløb i hvert fald vejede 10 kg mere end jeg gjorde på de her billeder, så I kan nok lige forestille jer, hvordan jeg så ud der :s hehe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar