Kære alle
Dagens overskrift stammer fra en artikel jeg har læst som handler om kalorier i diverse læskedrikke.Jeg synes, at artiklen er meget relevant nu når sommeren er på vej - i hvert fald teoretisk set i Danmark :)
Min fortrukne drik har altid været Coca-cola, den almindelige, og hvis jeg husker tilbage på mine sommeraftener i Kroatien hvor vi sidder på cafe og nyder drinks i timevis, så når jeg nok selv at bæller tre-fire colaer på en aften. Og det er godt nok mange kalorier. Dette er ikke noget nyt for de fleste, og heller ikke for mig, der i 8 måneder nu har erstattet colaen med pepsi max.
Ifølge denne artikel er Coca-Cola ikke engang den væreste synder.
Sådan er colaens regnskab ud:
Kalorier per 100 ml: 42 kcal
Kalorier per flaske (500 ml): 210 kcal
53 gram sukker per flaske
Hvad der måske kan overraske nogen, og specielt dem der er vilde med smoothies som det sunde alternativ, så er det, at smoothies slet ikke er så sunde som man tror. Hvad angår smoothien, så indeholder den per 100 ml også mere sukker end colaen, så selv om den er et sundere alternativ, fordi den indeholder næringsstoffer fra frugt, så feder den altså mere end man umiddelbart skulle tro. Personligt vil jeg hellere til hver en tid have en cola, så nu har jeg også en god undskyldning for det :)
Min personlige nye last er som jeg tidligere skrev energidriks. Jeg er ikke helt vildt med Redbull, men den tegner alligevel et godt billede af dette som en form for læskedrik. Selvom energidriks skal bruges til opkvikkende formål, er de mere eller mindre blevet som almindelige drikkevarer, men heller ikke de er helt lette:
Redbull regnskab:
Kalorier per 100 ml: 45 kcal
Kalorier per flaske (250 ml): 112 kcal
27 gram sukker per dåse.
Sidst, men bestemt ikke mindst min GAMLE og ALTID fortrukne drik, Cocio. Uhmmmm min mund løber i vand bare ved at skrive navnet, men jeg ELSKER simpelthen Cocio. Jeg vil hellere springe et måltid over, end undvære Cocio, men med det kalorieregnskab som Cocio hører under, så er det også nødvendigt, for denne lille fætter fylder altså lige så meget som et helt måltid :s
Cocio regnskab:
Kalorier per 100 ml: 70 kcal
Kalorier per flaske (270 ml): 189 kcal
27 gram sukker per flaske
Bæller man en halv liter får man næsten 400 kalorier sprøjtet ind i kroppen, og jeg har selv typisk valgt den helt store på tankstationen på 0,7 liter, så jeg får utrolig mange kalorier bare gennem denne søde og dejlige forfriskning.
Jeg har selv rigtig svært ved at modstå fristelserne og specielt Cocio, så det er ikke min mening at belære og sige hvad man burde drikke. Jeg synes bare det kunne være sjovt at kigge på kalorieregnskabet ved nogle af disse drikkevarer vi får flere af om dagen. Det kunne været det satte tankerne i gang - ved at skære ned på noget af det, kunne man tillade sig mere af andre endnu mere mættende ting, for indrømmet - selvom Cocio kaloriemæssigt fylder som et måltid, mætter den i hvert fald ikke mig :)
xoxo Belma
Ingen kommentarer:
Send en kommentar