Kære alle
Så kunne jeg tage mig sammen til at skrive endnu en blog. Jeg vil gerne skrive dem ofte og holde mig selv bevidst og i gang hele tiden, men det er rimeligt meningsløst både for mig og for jer, at læse 5 linjer om ligegyldige ting, hvis der ikke har været noget godt at opdatere omkring.
Det er heller ikke fordi der i dag er det helt vilde, men jeg kan fortælle, at jeg skal ud at løbe lidt senere i dag. Jeg er på arbejd elige nu, men regner med at skulle på en lille løbetur 3-4 km omkring kl. 15-16 i dag. Jeg har ikke løbet siden fredag, og selvom det er hele tre dage uden motion, så har jeg det ok med det lige nu. Lige meget hvor desperat jeg er for at tabe mig hurtigst muligt igen, så er motivationen og lysten bare ikke stor lige nu, og derfor tager jeg det hele i det tempo som jeg nu føler for.
En nydhed er dog, at vægten virker igen - jeg har langt om længe købt nyt batteri, så nu kan jeg veje mig. Det er absolut ikke positivt, og det er et forfærdeligt syn der møder mig, men jeg vidste det jo godt, og jeg må bare tænke på forandringen og ikke på tallet - altså den positive forandring der forhåbentligt kommer nu her :)
Siden jeg vejede mig i torsdags og til i dag siger vægten minus 900g, så det er da alligevel lidt positivt. Men der er bare suuuuuuuuuuuuuuper lang vej endnu, og desværre så bliver sommer 2013 en forfærdelig en af slagsen, for nu skal jeg igen være hende der gemmer sig under håndklæder på stranden, i stedte for den glade og semi-tilfredse vandhund fra sidste sommer. Men det er jo min egen skyld :)
Status er derfor som følger:
Drømmevægt (hvad jeg tror, for har jo aldrig været der nede): minus 32 kg fra hvor jeg er nu
Dette skal ikke realiseres inden for en bestemt tidshorisont - der skal naturligvis ikke få 11 år inden det sker, men om der går 1 år eller 2 år er ligegyldigt, så længe det sker sundt og fører til vedvarende vægttab.
DOG, vil jeg meget gerne ned på den vægt jeg havde i sommeren 2012 INDEN sommer 2014. Dette betyder minus 21 kg på 14 måneder - det er realistisk for mig. Når jeg forhåbentlig skal til Bosnien næste sommer (I år har vi andre planer) vil jeg gerne veje hvad jeg vejede sidste sommer. Der fra vil jeg stadig have små 10 kg inden jeg er på drømmevægten, men dem vil jeg tabe stille og roligt og uden en tidsfrist.
Forvirret??? Hvordan tror I ikke jeg har det, haha.
Jeg tager en dag af gangen, og selvom vægten siger minus 900 g på 5 dage, så er det svært at have armene over hovedet, når der lige som mangler 30 kg endnu - men inden jeg skrev denne blog læste jeg alle mine tidligere blogs igennem, helt fra starten af, og den gang var jeg også utålmodig, men for hver blog kunne jeg mærke en forskel. Lad os håbe det holder ved :)
xoxo Belma
tirsdag den 23. april 2013
fredag den 19. april 2013
Før+under+nu billeder
Kære alle
Denne blog bliver med en del billeder, og jeg håber ikke I vil synes det er alt for kedeligt, for de fleste har I set før - dem af jer der følger regelmæsigt med.
Som de fleste ved så var jeg langt fra tilfreds i sommeren 2012 da vægten sagde minus 22-25 kg. Jeg syntes overhovedet ikke på daværende tidspunkt, at jeg havde tabt mig nok, og følte mig stadig meget stor. "Daværende" er det afgørende ord, for nu lææææænges jeg desperat efter de tider, og jeg kigger nærmest dagligt på billeder af mig selv fra den gang. NU kan jeg godt se forskellen, og kan faktisk godt se, at jeg havde en ok krop den gang, og at jeg var på rette vej. Hvad jeg ikke ville give, for at være i juli 2012 nu :)
Derfor besluttede jeg mig for at dele billederne med jer, så I rigtig kan se, hvor jeg egentlig startede, hvad jeg opnåede da vægttabet var på sit højeste (minus 23 kg), og så sidst og absolut værest - hvor jeg er nu.
Det var ret svært at finde et billede af mig selv lige nu, for siden nytår 2013 har jeg faktisk ikke taget nogen. Det er også siden nytår, at jeg har taget 15 af de snart 25 kg der er røget på igen siden sommeren 2012. Så det hænger nok sammen. Billeder fra sommer 2012 er der nok af, så bær over med mig når I skal se dem igen - jeg er ikke selvglad, men længes bare efter de dage :)
Denne blog bliver med en del billeder, og jeg håber ikke I vil synes det er alt for kedeligt, for de fleste har I set før - dem af jer der følger regelmæsigt med.
Som de fleste ved så var jeg langt fra tilfreds i sommeren 2012 da vægten sagde minus 22-25 kg. Jeg syntes overhovedet ikke på daværende tidspunkt, at jeg havde tabt mig nok, og følte mig stadig meget stor. "Daværende" er det afgørende ord, for nu lææææænges jeg desperat efter de tider, og jeg kigger nærmest dagligt på billeder af mig selv fra den gang. NU kan jeg godt se forskellen, og kan faktisk godt se, at jeg havde en ok krop den gang, og at jeg var på rette vej. Hvad jeg ikke ville give, for at være i juli 2012 nu :)
Derfor besluttede jeg mig for at dele billederne med jer, så I rigtig kan se, hvor jeg egentlig startede, hvad jeg opnåede da vægttabet var på sit højeste (minus 23 kg), og så sidst og absolut værest - hvor jeg er nu.
Det var ret svært at finde et billede af mig selv lige nu, for siden nytår 2013 har jeg faktisk ikke taget nogen. Det er også siden nytår, at jeg har taget 15 af de snart 25 kg der er røget på igen siden sommeren 2012. Så det hænger nok sammen. Billeder fra sommer 2012 er der nok af, så bær over med mig når I skal se dem igen - jeg er ikke selvglad, men længes bare efter de dage :)
Sådan så det ud i september 2011, da jeg var på mit højeste vægtmæssige tal - indtil i dag, hvor jeg nogenlunde er igen på det samme - plus/minus 5 kg. Det her var ca. 1 måned inden jeg påbegyndte vægttabsforløbet.
Mit absolut yndlings billede af mig selv fra sommer 2012. Jeg var SÅ stolt da jeg købte den kjole, men også meget nervøs for den blev bestilt over nettet i en str. 40. Husk på, at jeg inden brugte 46, så jeg vidste godt jeg havde tabt mig, men alligevel var jeg skeptisk. Men på kom den ;)
Mig og min skat i Bosnien. Mine lår er nok dobbelt så store nu, haha :)
Sidste billede er med en bluse på i str. M. Jeg var en XL/XXL da jeg startede og nåede ned i M for nogle bluser, selvom L nok var det jeg følte mig mest tilpas i - jeg har jo nogle ordentlige babselutter :) Dog er det jeg savner rigtig meget ved det her billede mit hår. Jeg mangler mit lange hår utrolig meget, og det er også en af de ting som har gjort at min selvtillid foruden vægtforøgelse er faldet. Heldigvis vokser hår jo, så jeg får det nok tilbage om et års tid :)
Sådan ser jeg så ud nu. Hvis jeg sammenligner med det første hovedbillede, så kan jeg godt se, at dobbelthagen ikke er lige så stor, men den er der igen :( Selvom vægten siger næsten det samme nu som i nov. 2011 så kan jeg godt se at jeg ikke "virker" lige så stor igen - men det er dælme tæt på :(
Og så skrækbilledet - taget for 10 min siden, da jeg som skrevet ovenover ikke har nye billeder af mig selv. Føj siger jeg bare - jeg ved godt jeg er hård ved mig selv, men kan slet ikke holde ud at kigge på det. Alt fra mine bryster, min mave og mine arme hader jeg, så inden jeg går i negativ selvsving stopper jeg her :)
Pt. bruger jeg str. XL i bluser og str. 42 i bukser. Selvom jeg vægtmæssigt har taget alt på igen, er der på en eller anden mirakuløs måde ikke røget str. 46 på igen i bukser - men det ligner godt nok at det er der jeg er.
Sidste billede bliver af indkøb til morgenmad og frokost, for jeg skal dælme hurtigst muligt tilbage til sommer 2012 :) Det skal være sundt og vedvarende, så det bliver nok i langsomere tempo end sidst, hvilket bestemt ikke huer mig. Men nu skal det gøres ordentligt :)
Bort set fra energi drikken så er det andet ok synes jeg, men energi skal der til, nu når jeg skal ud og løbe lidt senere ;)
xoxo Belma
torsdag den 18. april 2013
Parforhold er skadeligt for vægten !?!!!?? :)
Kære alle
Først, tak til alle jer der fortsat åbenbart følger med her inde, for jeg kan se, at der igår var over 60 sidevisninger, og gårsdagens blog blev læst 41 gange inden for den første time - jeg er glad :)
Jeg rejste mig faktisk op ad stolen og kom ud på en lille løbetur, som jeg lovede. I stik modvind HELE vejen løb jeg 4.3 km og det er jeg glad for. Benene er mærkede i dag, på trods af at km-antallet er lavt i forhold til hvad jeg plejer, men lidt er jo bedre end igen ting.
Det hjalp mig rigtig meget mentalt, at jeg kom ud og løbe, for jeg spiste sundt og konrtolleret hele dagen igår. Jeg må nok indrømme, at jeg efter aftensmaden stadig følte mig lidt sulten, og da jeg gik i seng kunne jeg godt have smurt mig en bolle - men jeg gjorde det ikke. Jeg ved og kan jo huske fra sidst, at man bare lige skal bruge 3-4 dage på at vende maven til mindre mad, og så vil mæthedsfølelsen være bedre end den er nu. Det skal lige siges, at jeg fik rigeligt med mad og fik de kalorier jeg skal bruge, så jeg sultede bestemt ikke mig selv. Men når jeg er vant til snilt at spise 6-7 kartofler, 2-3 bøffer og så en skefuld bønner, kunne in mave sagtens mærke jeg "kun" fik 3 kartofler, en bøf og en buckload bønner ;) Så jeg er fortrøstningsfuld - små skridt er jo også fremgang.
Men, en meget klog og oplysende artikel fortæller mig, at det ikke er min skyld - man bliver fed af at være i forhold!! Hehe, det skal selvfølgelig ikke tages alvorligt, men læs nedenstående artikel hvis alligevel ønsker lidt info omkring det at være i forhold og vægtforøgelse:
http://go.tv2.dk/articlekrop/id-66327660:så-meget-tager-du-på-i-dit-parforhold.html
For mit vedkommende har jeg de sidste 5 år jeg har været i forhold taget ca. 35-40 kg på, men det er BESTEMT ikke min kærestes skyld - hans vægt holder sig rigtig fint, og min kære søster der endda er gift, har aldrig set bedre ud end nu :) Så det er helt sikkert ens egen skyld at man tager på :)
Nu er det sådan, at min vægt som jeg skrev igår ikke dur, men jeg skal bare have købt et nyt batteri og så skulle den være frisk igen. Men det jeg gerne vil vide fra jer er, hvad I egentlig gerne vil vide fra mig :) ?
Til dem der fortsat læser og gerne vil følge med: hvad vil I gerne have jeg skriver om?
Skal jeg skrive et (forhåbentligt) vægttab ind hver uge som jeg gjorde før, skal jeg lægge billeder ind (og i så fald af hvad) eller hvad vil I gerne se på denne blog, for at den fortsat skal være interessant for jer?
Kom med jeres bud på Facebook - det vil jeg sætte stor pris på :)
xoxo Belma
Først, tak til alle jer der fortsat åbenbart følger med her inde, for jeg kan se, at der igår var over 60 sidevisninger, og gårsdagens blog blev læst 41 gange inden for den første time - jeg er glad :)
Jeg rejste mig faktisk op ad stolen og kom ud på en lille løbetur, som jeg lovede. I stik modvind HELE vejen løb jeg 4.3 km og det er jeg glad for. Benene er mærkede i dag, på trods af at km-antallet er lavt i forhold til hvad jeg plejer, men lidt er jo bedre end igen ting.
Det hjalp mig rigtig meget mentalt, at jeg kom ud og løbe, for jeg spiste sundt og konrtolleret hele dagen igår. Jeg må nok indrømme, at jeg efter aftensmaden stadig følte mig lidt sulten, og da jeg gik i seng kunne jeg godt have smurt mig en bolle - men jeg gjorde det ikke. Jeg ved og kan jo huske fra sidst, at man bare lige skal bruge 3-4 dage på at vende maven til mindre mad, og så vil mæthedsfølelsen være bedre end den er nu. Det skal lige siges, at jeg fik rigeligt med mad og fik de kalorier jeg skal bruge, så jeg sultede bestemt ikke mig selv. Men når jeg er vant til snilt at spise 6-7 kartofler, 2-3 bøffer og så en skefuld bønner, kunne in mave sagtens mærke jeg "kun" fik 3 kartofler, en bøf og en buckload bønner ;) Så jeg er fortrøstningsfuld - små skridt er jo også fremgang.
Men, en meget klog og oplysende artikel fortæller mig, at det ikke er min skyld - man bliver fed af at være i forhold!! Hehe, det skal selvfølgelig ikke tages alvorligt, men læs nedenstående artikel hvis alligevel ønsker lidt info omkring det at være i forhold og vægtforøgelse:
http://go.tv2.dk/articlekrop/id-66327660:så-meget-tager-du-på-i-dit-parforhold.html
For mit vedkommende har jeg de sidste 5 år jeg har været i forhold taget ca. 35-40 kg på, men det er BESTEMT ikke min kærestes skyld - hans vægt holder sig rigtig fint, og min kære søster der endda er gift, har aldrig set bedre ud end nu :) Så det er helt sikkert ens egen skyld at man tager på :)
Nu er det sådan, at min vægt som jeg skrev igår ikke dur, men jeg skal bare have købt et nyt batteri og så skulle den være frisk igen. Men det jeg gerne vil vide fra jer er, hvad I egentlig gerne vil vide fra mig :) ?
Til dem der fortsat læser og gerne vil følge med: hvad vil I gerne have jeg skriver om?
Skal jeg skrive et (forhåbentligt) vægttab ind hver uge som jeg gjorde før, skal jeg lægge billeder ind (og i så fald af hvad) eller hvad vil I gerne se på denne blog, for at den fortsat skal være interessant for jer?
Kom med jeres bud på Facebook - det vil jeg sætte stor pris på :)
xoxo Belma
onsdag den 17. april 2013
Slået helt hjem !!
Kære alle
Hvis man overhovedet kan påbegynde bloggen med "alle" for efterhånden tvivler jeg på, at der er folk som vil følge med, når jeg har været så UALMINDELIGT dårlig til at skrive blogs.
Grunden er helt ærligt, at der ikke er noget at skrive om - alt er gået i stå, motivationen er helt i bund, og ulykken over vægten er større end nogensinde før.
Helt selvforskyldt, I know, men derfor er det altså stadig hårdt og frustrerende at det er endt sådan her - IGEN !
Jeg har i ca. 2 måneder ikke kunne veje mig da vores vægt ikke dur mere, men jeg behøver ikke en vægt for at se (og mærke) at den er helt gal igen. Jeg er oppe på præcis de tal jeg startede med inden jeg påbegyndte mit forløb i november 2011 med Nina.
Først og fremmest er det et kæmpe nederlag at skulle erkende, at man bare er skide dovn og dårlig til at holde ved den ene ting som fylder ALT i mit liv, og som er medvirkende til deprimerende dage - nemlig vættabet. Men sandheden er, at jeg er kørt helt af sporet - det har jeg været længe efterhånden, men endnu værre, så er jeg fuldstændig langt ude i hvert fald med hensyn til mad. Det er gået op for mig hvor meget jeg egentlig spiser, og det er altså meget. Foruden store portioner aftensmad er min søde tand blevet til et helt tandsæt (haha) og mit indtag af søde sager er helt ustyrligt desværre.
Jeg er fuldstændig klar over problemet og jeg vil rigtig gerne lave om på det, men der er bare så skide langt fra tanke til handling lige nu. Jeg vil så gerne ud og løbe igen og jeg vil så gerne starte med en sundere livsstil madmæssigt som før, men af en eller anden grund så føles det bare helt umuligt. Jeg har ingen energi og brækker mig nærmest bare ved tanken om at skulle løbe og svede og kæmpe mig tilbage på den vægt jeg havde sommeren 2012.
Lige nu er jeg et sted hvor jeg tænker at det bare kan være fuldstændig ligegyldigt, og at om jeg tager 2 kg på mere er fløjtende ligemeget når man vejer hvad jeg nu engang gør - men det er ikke sandt. Jeg skal vågne op fra det her mareridt, og komme i gang igen.
Min søde og dejlige kæreste er selv kommet med ideen til en ny og mere sund madplan som vi skal i gang med nu her, for han træner jo til Ironman og har også brug for nærende kost - som vi desværre får alt for lidt af for tiden. Tanken er appellerende og jeg har allerede tusind retter i hovedet og glæder mig til at komme i gang, men jeg kan også mærke at det orker jeg bare ikke. Men det er der ikke noget der hedder - jeg SKAL for kan ikke holde ud at tænke på hvor jeg er om 6 måneder hvis jeg fortsætter.
Det sværeste er, at sommeren er max 3 måneder væk og selv hvis jeg på en eller anden magisk vis tabte mig 15 kg, så ville jeg stadig være stor og ikke i nærheden af sidste sommer, og så føles det bare nyttesløst. Lige meget hvor meget jeg prøver, så har jeg bare ingen tålmodighed, og kan slet ikke magte tanken om, at jeg om først fx. 1 år vil kunne være minus 40 kg :( Det er alt for lang tid fra nu !!
Men, nu sidder jeg og skrive denne blog iført løbetøj, og solen skinner. Så jeg vil ud og prøve at løbe bare en lille smule, så min selvmedlidenhed ikke er så stor :)
Denne blog er en ærlig og umiddelbar udtryk for mine følelser pt - jeg søger ikke trøst eller medlidenhed fra andre, og jeg skriver den faktisk som et dagbogsindslag for mig selv - I andre får ikke noget ud af den på samme måde som før hvor jeg noterede mit vægttab og delte mit liv med jer. Men jeg føler lige nu, at dette har jeg behov for- og hvad bloggen så ender med og om den fortsætter vil jeg ikke love noget om - nu tager jeg lige en time af gangen ;)
xoxo Belma
Hvis man overhovedet kan påbegynde bloggen med "alle" for efterhånden tvivler jeg på, at der er folk som vil følge med, når jeg har været så UALMINDELIGT dårlig til at skrive blogs.
Grunden er helt ærligt, at der ikke er noget at skrive om - alt er gået i stå, motivationen er helt i bund, og ulykken over vægten er større end nogensinde før.
Helt selvforskyldt, I know, men derfor er det altså stadig hårdt og frustrerende at det er endt sådan her - IGEN !
Jeg har i ca. 2 måneder ikke kunne veje mig da vores vægt ikke dur mere, men jeg behøver ikke en vægt for at se (og mærke) at den er helt gal igen. Jeg er oppe på præcis de tal jeg startede med inden jeg påbegyndte mit forløb i november 2011 med Nina.
Først og fremmest er det et kæmpe nederlag at skulle erkende, at man bare er skide dovn og dårlig til at holde ved den ene ting som fylder ALT i mit liv, og som er medvirkende til deprimerende dage - nemlig vættabet. Men sandheden er, at jeg er kørt helt af sporet - det har jeg været længe efterhånden, men endnu værre, så er jeg fuldstændig langt ude i hvert fald med hensyn til mad. Det er gået op for mig hvor meget jeg egentlig spiser, og det er altså meget. Foruden store portioner aftensmad er min søde tand blevet til et helt tandsæt (haha) og mit indtag af søde sager er helt ustyrligt desværre.
Jeg er fuldstændig klar over problemet og jeg vil rigtig gerne lave om på det, men der er bare så skide langt fra tanke til handling lige nu. Jeg vil så gerne ud og løbe igen og jeg vil så gerne starte med en sundere livsstil madmæssigt som før, men af en eller anden grund så føles det bare helt umuligt. Jeg har ingen energi og brækker mig nærmest bare ved tanken om at skulle løbe og svede og kæmpe mig tilbage på den vægt jeg havde sommeren 2012.
Lige nu er jeg et sted hvor jeg tænker at det bare kan være fuldstændig ligegyldigt, og at om jeg tager 2 kg på mere er fløjtende ligemeget når man vejer hvad jeg nu engang gør - men det er ikke sandt. Jeg skal vågne op fra det her mareridt, og komme i gang igen.
Min søde og dejlige kæreste er selv kommet med ideen til en ny og mere sund madplan som vi skal i gang med nu her, for han træner jo til Ironman og har også brug for nærende kost - som vi desværre får alt for lidt af for tiden. Tanken er appellerende og jeg har allerede tusind retter i hovedet og glæder mig til at komme i gang, men jeg kan også mærke at det orker jeg bare ikke. Men det er der ikke noget der hedder - jeg SKAL for kan ikke holde ud at tænke på hvor jeg er om 6 måneder hvis jeg fortsætter.
Det sværeste er, at sommeren er max 3 måneder væk og selv hvis jeg på en eller anden magisk vis tabte mig 15 kg, så ville jeg stadig være stor og ikke i nærheden af sidste sommer, og så føles det bare nyttesløst. Lige meget hvor meget jeg prøver, så har jeg bare ingen tålmodighed, og kan slet ikke magte tanken om, at jeg om først fx. 1 år vil kunne være minus 40 kg :( Det er alt for lang tid fra nu !!
Men, nu sidder jeg og skrive denne blog iført løbetøj, og solen skinner. Så jeg vil ud og prøve at løbe bare en lille smule, så min selvmedlidenhed ikke er så stor :)
Denne blog er en ærlig og umiddelbar udtryk for mine følelser pt - jeg søger ikke trøst eller medlidenhed fra andre, og jeg skriver den faktisk som et dagbogsindslag for mig selv - I andre får ikke noget ud af den på samme måde som før hvor jeg noterede mit vægttab og delte mit liv med jer. Men jeg føler lige nu, at dette har jeg behov for- og hvad bloggen så ender med og om den fortsætter vil jeg ikke love noget om - nu tager jeg lige en time af gangen ;)
xoxo Belma
Abonner på:
Kommentarer (Atom)