Slået helt hjem !!

Kære alle

Hvis man overhovedet kan påbegynde bloggen med "alle" for efterhånden tvivler jeg på, at der er folk som vil følge med, når jeg har været så UALMINDELIGT dårlig til at skrive blogs.

Grunden er helt ærligt, at der ikke er noget at skrive om - alt er gået i stå, motivationen er helt i bund, og ulykken over vægten er større end nogensinde før.

Helt selvforskyldt, I know, men derfor er det altså stadig hårdt og frustrerende at det er endt sådan her - IGEN !

Jeg har i ca. 2 måneder ikke kunne veje mig da vores vægt ikke dur mere, men jeg behøver ikke en vægt for at se (og mærke) at den er helt gal igen. Jeg er oppe på præcis de tal jeg startede med inden jeg påbegyndte mit forløb i november 2011 med Nina.

Først og fremmest er det et kæmpe nederlag at skulle erkende, at man bare er skide dovn og dårlig til at holde ved den ene ting som fylder ALT i mit liv, og som er medvirkende til deprimerende dage - nemlig vættabet. Men sandheden er, at jeg er kørt helt af sporet - det har jeg været længe efterhånden, men endnu værre, så er jeg fuldstændig langt ude i hvert fald med hensyn til mad. Det er gået op for mig hvor meget jeg egentlig spiser, og det er altså meget. Foruden store portioner aftensmad er min søde tand blevet til et helt tandsæt (haha) og mit indtag af søde sager er helt ustyrligt desværre.

Jeg er fuldstændig klar over problemet og jeg vil rigtig gerne lave om på det, men der er bare så skide langt fra tanke til handling lige nu. Jeg vil så gerne ud og løbe igen og jeg vil så gerne starte med en sundere livsstil madmæssigt som før, men af en eller anden grund så føles det bare helt umuligt. Jeg har ingen energi og brækker mig nærmest bare ved tanken om at skulle løbe og svede og kæmpe mig tilbage på den vægt jeg havde sommeren 2012.

Lige nu er jeg et sted hvor jeg tænker at det bare kan være fuldstændig ligegyldigt, og at om jeg tager 2 kg på mere er fløjtende ligemeget når man vejer hvad jeg nu engang gør - men det er ikke sandt. Jeg skal vågne op fra det her mareridt, og komme i gang igen.

Min søde og dejlige kæreste er selv kommet med ideen til en ny og mere sund madplan som vi skal i gang med nu her, for han træner jo til Ironman og har også brug for nærende kost - som vi desværre får alt for lidt af for tiden. Tanken er appellerende og jeg har allerede tusind retter i hovedet og glæder mig til at komme i gang, men jeg kan også mærke at det orker jeg bare ikke. Men det er der ikke noget der hedder - jeg SKAL for kan ikke holde ud at tænke på hvor jeg er om 6 måneder hvis jeg fortsætter.

Det sværeste er, at sommeren er max 3 måneder væk og selv hvis jeg på en eller anden magisk vis tabte mig 15 kg, så ville jeg stadig være stor og ikke i nærheden af sidste sommer, og så føles det bare nyttesløst. Lige meget hvor meget jeg prøver, så har jeg bare ingen tålmodighed, og kan slet ikke magte tanken om, at jeg om først fx. 1 år vil kunne være minus 40 kg :( Det er alt for lang tid fra nu !!

Men, nu sidder jeg og skrive denne blog iført løbetøj, og solen skinner. Så jeg vil ud og prøve at løbe bare en lille smule, så min selvmedlidenhed ikke er så stor :)

Denne blog er en ærlig og umiddelbar udtryk for mine følelser pt - jeg søger ikke trøst eller medlidenhed fra andre, og jeg skriver den faktisk som et dagbogsindslag for mig selv - I andre får ikke noget ud af den på samme måde som før hvor jeg noterede mit vægttab og delte mit liv med jer. Men jeg føler lige nu, at dette har jeg behov for- og hvad bloggen så ender med og om den fortsætter vil jeg ikke love noget om - nu tager jeg lige en time af gangen ;)

xoxo Belma