fredag den 6. januar 2012

loooong time no see :)

Kære alle

Det er ved at være en uge siden jeg sidst har lavet en blog, og jeg er ked af, at jeg har forsømt dette    
:( Der har simpelthen været så mange forskellige ting der har præget min hverdag i denne uge, men en ting der ikke er blevet forsømt er vægttabet, og jeg er derfor rigtig glad for at kunne starte år 2012 med en god og positiv blog :)

Jeg vil starte med at sige, at nytårsaften gik rigtig fint. Jeg formåede at passe på med maden, og den lækre buffet indeholdt heldigvis verdens bedste kyllingespyd med salat, så det er hvad min buffet bestod af :) Alkohol snakker vi så ikke om, for der begrænsede jeg mig ikke i samme omfang, men fuld blev jeg nu ikke :)

År 2012 blev også indledt på bedste standhaftige manér, da en (alligevel) tømmermændsplaget Belma begav sig ud på en 6 kms løbetur allerede d. 1/1-2012. Fuldførte og som sædvanligt uden stop. Dette viser, at man kan rigtig meget, og at man bare skal beslutte sig for at gøre det, så følger kroppen gerne med :) Sjovt var det nu ikke, men hovedpinen forsvandt helt ude i den friske (læs= mega kolde) luft...

Tirsdag d. 3 januar var afslutningen på uge 9, men dagens løbetur og vejning blev udskudt.. som I nok husker var der en lille storm, og i Vejle var den altså ret voldsom mht vind, så vi valgte at rykke det hele til onsdag. Vejning gik ok den dag - i betragtning af alle de ting jeg døjede med i ugens løb, så var det ok mht vejning MEN idag er det præcis 9 uger og tre dage siden jeg begyndte på det her forløb, og jeg kan med glæde og stolhed skrive, at VÆGTEN NU SIGER MINUS 10.6 KG :)

Jeg er rigtig glad for at have rundet de 10 kg, og endnu mere glad for, at dette er sket før tid og med 600g mere end planlagt :) Jeg er uden tvivl rigtig glad, og Nina er stolt af mig, men jeg glæder mig meget til, at vægten siger minus 20 kg. Jeg synes ikke selv, jeg kan se den store forskel. Altså, er gået en buksestørrelse ned, og dobbelthagen er næsten væk :) Men når jeg tænker på hvor langt der er endnu, så er det lidt deprimerende..

MEN jeg giver ikke op, og vil glæde mig over de 10,6 kg mindre der er på min krop, og så følger resten vel med.. det er jo primært hårdt arbejde..

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år, og at I stadig gerne vil følge mine blogs. Da min træning pretty much er meget ens i ugens løb, vil jeg højest sandsynligt kun uploade blogs tirsdag og fredag som jo er vejningsdage.. det er kedelig at læse om, at jeg igen har løbet etc. Så jeg skriver kun ved vejningerne - med mindre nogle spændende ting sker som jeg bare må dele med jer :)

xoxo Belma

Ingen kommentarer:

Send en kommentar