Kære alle
Jeg er næsten lige hjemvendt efter dagens løbetur, og jeg kan godt fortælle jer, at jeg er mega smadret. Jeg har ikke været ude at løbe siden i tirsdags, da vi jo besluttede at være lidt low key mht træning i denne her uge, så jeg kan få restitueret.. Jeg har så ikke helt holdt mig til denne stille og rolige træning, idet jeg var ude at løbe i 30 min i fitness centret igår, men ellers har jeg faktisk fået slappet lidt af. Jeg tror nu nok, at for at mine ben er friske så skal jeg slappe af i en måned, men så kommer jeg aldrig i gang igen, så de her to dage er helt fint med mig :)
Jeg vil endnu engang dele lidt af min nyfundne sundhedsvisdom :) Min søde søster var til trænerkursus i weekenden (hun underviser i Judo), og det kursus var meget om sundhed og kost. Hun fortalte mig noget som jeg ikke vidste i forvejen - måske ved I det:) Hvis man drikker alkohol, så forbrænder kroppen ikke mad før al alkohol er ude af kroppen. Det vil sige, at har man fx drukket i byen fredag, og man træner hver dag hele ugen, så forbrænder man først mad søndag eller sådan noget, for alkohol skal bruge et par dage før den er helt ude af kroppen. Det faldt ikke i god jord hos mig, men da jeg var i byen sidste fredag kan dette være en lille undskyldning for, at jeg ved vejningen tirsdag kun havde tabt mig 200g. :) Denne lille øjenåbner har gjort, at jeg fremover meget vil overveje hvorvidt jeg lige tager en hygge asti - altså ikke hjemme selv mens jeg pimper, men i byen ;)
I dag efter træning var det så tid til fredags vejning, og jeg kan med glæde fortælle, at jeg nu har tabt mig 12.1 kg siden start 1/11-2011. Det går da stille og roligt fremad, og jeg håber snart på at runde de 15 kg. :) Som jeg skrev sidst så har vi indført vejning om søndagen også, og denne kommende søndag bliver spændende, for imorgen står den på god mad med dejlige venner, så vejningen vil holde mig i ørerne :)
Jeg ser frem til, en forhåbentlig positiv blog tirsdag til afslutningen på uge 12. Vægtmæssigt er jeg lige akurat med, men tirsdag er også dagen hvor der er gået en måned siden sidste gang jeg blev mål, så det skal også sker..
xoxo Belma
Ingen kommentarer:
Send en kommentar