Som titlen indikerer, så er dagen idag afslutning på uge 6. Jeg synes, at tiden er gået utrolig hurtigt. Det føles slet ikke som om, at jeg har været i gang i 1½ måned allerede, men når jeg tænker over hvor langt jeg har igen, så måtte tiden gerne gå endnu hurtigere :)
Der er jo ingen nemme løsninger, og derfor heller ikke en afslutningsdato for dette vægttabsforløb, for det skulle jo gerne blive en livsstilsændring og dermed vare ved for evigt. Men alligevel er der en lille afslutning fordi, at når min ønskede vægt er nået,vil måden jeg træner og spiser på ændre sig. Hvis jeg fortsætter på den her måde, så burde jeg til sommer kunne have tabt mig så meget som jeg ønsker, og derfor skulle jeg omkring 1.juli kunne sige, at vægttabsforløbet er overstået. Derefter vil bibeholdelse af vægtab blive aktuel, for jeg kan ikke vende tilbage til min gamle livsstil. Dette vil resultere i, at al den tabte vægt kommer tilbage. Men siden der er laaaaang tid til sommer, så må jeg hellere bare fokusere på det jeg har gang i lige nu, og sørge for at tabe mig meget mere :)
Idag var jeg til vejning, og her præcis 6 uger efter start siger vægten minus 6.6 kg :) Jeg er utrolig glad for at se resultater, og glad for, at jeg overholder vores plan med 1 kg pr uge - og endnda lidt mere nu her ;) Jeg må indrømme, at jeg stadig kan blive lidt rastløs og utålmodig, og ønske at det var minus 5 kg pr uge, MEN jeg er også realistisk og sætter pris på hvert gram mindre på vægten :) Og hey, fortsætter jeg således, så vil jeg om små tre uger runde minus 10 kg.
Keep your fingers crossed :)
xoxo Belma
Ingen kommentarer:
Send en kommentar