Så fik jeg da også oplevet at blive helt forbavset over folks opførsel i fitness center...
Dagens træning bestod af 30 min på crosstrainer efterfulgt af 55 min spinning :) Jeg skulle klæde om i fitnesscentret og mens jeg gik på toilet, var der en der stjæl min vandflakse..MIN VANDFLASKE !!! føj, siger jeg bare...Jeg efterlod min hængelås, vandflaske samt sko på en bænk i omklædningsrummet, og mens jeg var på toilet i to min, var der en der liiiiige synes hun skulle tage den.. med mit savl på :) Jeg kan så prise mig lykkelig over, at det ikke var mine eneste løbesko hun tog ;)
Men som sagt så var jeg idag til spinning. Jeg trængte til at få tæsket min røv igennem idag, siden vejning igår gik ad helvede til :( og det kan man roligt sige, at jeg fik gjort... Da jeg kom i fitness centret en halv time inde spinnings startede, valgte jeg at varme op på crosstraineren. Normalt kan den være en træning i sig selv, men med dårlig samvittighed fra igår og julens store måltid der lurer lige rundt om hjørnet, måtte jeg yde lidt ekstra idag, således at jeg kan nyde lidt and på lørdag :)
Efter skuffelsen over vejningen igår, synes jeg at jeg allerede er oppe på hesten igen idag. Jeg har ikke mistet modet, og jeg er stadig lige så opsat på at færdiggøre hvad jeg er startet på. Jeg vil gerne understreget for jer, at selvom jeg går en uge i møde med hård træning, så er det altså ikke ren smerte og irritation over, at skulle begrænse mig juleaften. Min jul bliver ikke ødelagt, for jeg har lært at tænke på, hvad maden gør ved min krop. Vil jeg virkelig spise brunede kartofler med masser af sovs og nyde det de 5 min det varer og så bagefter skulle have dårlig samvittighed og træne i flere timer for at forbrænde det, eller vil jeg spise med måde og stadig hygge mig og være med - og endda med god samvittighed bagefter?
Når dette valg skal træffes, tænker jeg bare på et afsnit af serien "Venner" hvor Joey bliver konfronteret med hans pizzaspisning med udsagnet: A minute on your lips, forever on your hips (eller hvad Rachels søster nu end sagde). Budskabet er i hvert fald klart - it ain´t worth it :)
Ja, I kan jo så selv prøve at gætte, hvad jeg vælger :)
Imorgen er det atter tid til løbetur med søster Nina :) Og inden den skal overståes, skal kræfterne og energien samles ved at spise et måltid hummersuppe fra Bilka. På trods af katagorien færdigret som denne suppe falder under, så er det absolut verdens bedste suppe hvis man spørger mig. Og endnu en bonus - den er kaloriefattig ;) Så tøv ikke med at prøve denne suppe, den er helt klart pengene værd :)
xoxox Belma
Ingen kommentarer:
Send en kommentar