mandag den 5. december 2011

Brrrr its cold outside

Er netop hjemvendt efter en 6 km løbetur med min søster Nina. Ja, I læste rigtigt - 6 km er vi så oppe på nu. Lidt stolt er man vel, specielt efter vi kun holdte en enkelt pause hvor vi gik ca. ´200 m..resten løb vi, uden pauser :)

For nogen er det måske ingen sag at løbe det, men for mig er det stort, idet jeg ikke lige er den bedste løber i verden. Men må nok give Nina ret - øvelse gør mester, og man kan faktisk yde mere end man lige går og tror. En ting er den fysiske udfordring, men en helt anden er den mentale. Man skal bare lukke den lille stemme der siger man ikke kan ude, og så skal man give den gas :) Jeg er ellers mesteren af undskyldninger, og kan finde mange for at brokke mig. Kulden er dog inden påfund - shiiiit det er koldt udenfor, og det bliver næppe bedre. Men hey, hvad er det nu den gamle kliche siger: der er ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning (eller noget) :)

Imorgen er det afslutningen på uge 5 i dette forløb, hvilket også betyder vejning. Jeg er spændt på at se hvad vægten siger. Weekenden har jo stået på blandt andet brunch og svigermors mad, så helt let har det ikke været. Derudover glæder jeg mig til en ny vægt som Nina højest sandsynligt køber. Den kan måle vægt, fedt og vand som de vi bruger nu, men også knoglemasse samt muskelmasse. Det bliver spændende at se, om jeg rent faktisk har muskler :) hahahha

Kryds fingre for mig mht vejning imorgen - indsatsen har i hvert fald været der, så nu må vi se, om resultaterne følger med ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar