Fuck, fuck og atter fuck :( De fleste kan nok regne ud, hvad det betyder og hvorfor jeg skriver sådan, men forklaring følger :)
Idag er det afslutning på uge 7, og som alle andre tirsdage so far, så skulle jeg også vejes idag. Med vores aftale om, at tabe mig 1 kg pr uge, så burde vægten idag have sagt minus 7 kg. MEN meget desværre så sagde den minus 6,7 kg siden start :( Jeg ved godt, at nogen måske tænker: jamen det er da også flot, og meget tæt på...Men jeg er langt fra tilfreds.
Som dem der har fulgt med ved, så vejer jeg mig også hver fredag hos Nina - disse resultater kommenterer jeg bare ikke fast her inde, for jeg har valgt kun at offentlig-gøre tirsdagsvejningen da den markerer hver uge der er gået. Da jeg vejede mig i fredags (midt i uge 6 ca.) sagde vægten allerede der minus 7,2.. så jeg var lykkelig og overbevist om, at jeg inden tirsdag (idag) ville nå at tabe mig mere, og på den måde være foran den plan vi har lagt for forløbet. Men som I kan se, så er det ikke sket. Ikke alene har jeg ikke tabt mig et kg i denne úge; jeg har siden fredag taget 600gram på!! :(
Et hurtigt regnestykke viser derfor, at jeg i denne hele uge 7 siden sidste tirsdag samlet kun har tabt mig 100g selvom jeg faktisk havde tabt mig over halvdelen i fredags og så taget det på igen.
Jeg vil ikke komme med undskyldninger og virke som en der gerne vil bortforklare dette, og lægge ansvaret fra mig. Som jeg skrev sidst, så har fredagens træning taget alle mine kræfter fra mig, og selvom jeg har trænet i weekenden, så har det slet ikke været på et niveau der har givet noget. Maden jeg har spist har været for meget i forhold til hvad træning jeg har udført.
Selvom det ikke er med min gode vilje træningen i weekenden var stille og rolig, så har det bare ikke givet mig de ønskede resultater, og som jeg skrev igår: vægten lyver ikke!!
Som Nina siger (efter hun liiiige skulle sluge skuffelsen og ærgelsen), så er det bare sådan det er nu. Jeg må ikke lade mig slå ud af det her, og det betyder bare, at jeg i næste uge ikke kun skal tabe mig 1 kg, men 1.3 kg for igen at kunne være på rette spor og ifølge vores plan. Med juleaften og weekend i Toftlund, så virker det som en hård opgave, men jeg er fast besluttet på at gennemføre dette forløb, så jeg giver ikke op.
Jeg er glad for min søster støtter mig, og at hun stadig gør det med hård hånd, og ikke bare bærer over. Hun ligger ikke skjul på når hun er sur, men heldigvis så roser hun også meget.
Nu vil jeg ned og hvile mig efter dagens løbetur, inden Zumba venter imorgen :)
xoxo Belma
Ingen kommentarer:
Send en kommentar